Sådan får du naturlig farve & kulør med selvbruner

Sådan får du naturlig farve & kulør med selvbruner

Måske du er selvbruner-nybegynder eller blot ønsker en lidt anden tilgang til et af de sværere beautyprodukter. At skabe den flotteste farve og kulør er ikke altid nemt, men når du først mestrer teknikken og bruger produktet korrekt, så kan du skabe en naturlig farve og kulør hver gang! Læs her min guide til hvordan du anvender selvbruner korrekt og ikke mindst hvordan du kan undgå de typiske fejl og faldgruber.

Af Bapoons skønhedsguru
Indholdet er opdateret tirsdag d. 9. november 2021 og er oprindeligt udgivet lørdag d. 10. april 2021. Vores eksperter undersøger, tester og vurderer de bedste produkter uafhængigt. Vi tjener kun penge, hvis du køber et produkt via vores links.

Hvilken selvbruner konsistens skal jeg vælge?

Hver og en konsistens har sine klare fordele og ulemper. Man kan bl.a. få spray, mousse, dråber og mange, mange andre.

Det handler i sidst ende om præference og ikke mindst hvordan man anvender produktet.

Alle typer kan give et flot resultat - læs mere om dem nedenfor!

Selvbruner spray når det skal gå stærkt

Den nok mest populære type er den på spray.

Den populære selvbruner spray fås både som instant samt med almindelig virkning, der hhv. betyder, at man opnår farve her og nu eller gradvis henover et par timer.

Vælger du denne type bør du holde pause og lufte ud ind imellem dine pust. Du bør ligeså tænke på dine omgivelser og evt. stille dig ind i en bruseniche, da farven fra dine pust vil falde til jorden når dele af pustet uundgåeligt rammer forbi ansigtet.

pray ikke for tæt på ansigtet.

SunSpa Tan-In-A-Can Chocolate selvbruner spray
Bedste selvbruner spray 2021
SunSpa Tan-In-A-Can Chocolate selvbruner spray
134 kr. hos Signatura
Oprindeligt 179 kr.Spar 26%

Selvbruner creme

Selvbruner creme eller lotion - kært barn har mange navne. Det er dog et og samme produkt.

Vælger du creme bør du bruge en handske til påførsel - alternativt vaske hænderne meget grundigt efter påsmøring.

Husk også at smøre lidt farve på håndryggen, så du udligner eventuelle linjer fra håndflade til ryg.

Vita Liberata Body Blur Sunless Glow Latte selvbruner lotion
Bedste selvbruner lotion 2021
Vita Liberata Body Blur Sunless Glow Latte selvbruner lotion
279 kr. hos Magasin
Oprindeligt 349 kr.Spar 20%

Selvbruner servietter

Servietter er til dig der er på farten eller ønsker en mindre dosering af selvbruner.

De er ideelle til rejsen eller lejlighedsvise byture, men til hverdagsbrug bliver de hurtigt en dyr affære.

Hold servietten med en handske og/eller husk at smøre håndryggen efter brug, så du ikke får en alt for voldsom farveforskel fra håndflade til ryg.

Easy Sun Self Tanning Towelette selvbruner servietter
Bedste selvbruner servietter 2021
Easy Sun Self Tanning Towelette selvbruner servietter
9 kr. hos Nicehair
Oprindeligt 19 kr.Spar 53%

Selvbruner mousse

Selvbruner mousse er jokeren i klassen og uden tvivl et spændende alternativ til de andre typer.

Med mousse får du en let og luftig creme, som let og elegant kan smøres på huden. Brug evt. handsker til påsmøring.

En stor fordel ved denne type frem for f.eks. spray er, at man ikke får det ud i hele badeværelset og med tiden lægger et lag farve på klinkerne.

Vita Liberata pHenomenal 2-3 Week Tan Mousse Dark selvbruner mousse
Bedste selvbruner mousse 2021
Vita Liberata pHenomenal 2-3 Week Tan Mousse Dark selvbruner mousse
206 kr. hos Nicehair
Oprindeligt 349 kr.Spar 41%

Guide til selvbruner der virker!

Der findes tonsvis af selvbruner guides rundt omkring på nettet. Mange er gode, men der findes helt bestemt også dem, som måske aldrig helt er afprøvet af skribenten selv… Det sker ikke her på Bapoon.dk, hvor vi selv taget vores egen medicin!

Måske du endnu ikke har overvejet eller prøvet at snyde dig til en lækker sommerglød med selvbruner? Måske du er sprunget let og elegant over emnet da du har set hvor galt det kan gå? Fat mod, da min selvbruner guide vil gøre det hele meget nemmere for dig.

At tilføre vores egen hud lidt ekstra farve og kulør med selvbruner, fremfor at udsætte huden for timevis af skadelige solstråler, kan der næsten ikke være nogen tvivl om er en bedre løsning.

Den bedste kulør, som alle os selvbruner-addictions stræber efter, handler i bund og grund blot om, at skabe et sikkert og naturtro resultat. Det er dog lettere sagt end gjort og kræver en hel del øvelse.

Læs denne selvbruner guide og bliv klogere på brugen af dette fantastiske beauty produkt, men også hvordan du kan undgå de klassiske og uheldige begynderfejl.

Sådan virker en selvbruner på huden og her stammer produktet fra

Den sommerbrune farve og kulør kommer fra DHA.

DHA er en forkortelse for sukkermolekylet dihydroxyaceton, der findes i plante- og dyreceller og hovedsageligt anvendes til at nedbryde glukose.

Molekylets evne til at give huden farve blev opdaget ved en tilfældighed tilbage 1950’erne. Det var forskeren Eva Wittgenstein fra University of Cincinnati, der under et forskningsprojekt opdagede, at hun efterlod brune pletter på huden.

Hendes forskningsprojekt blev gennemgået og siden da har hun og mange andre fundet frem til, at farven på huden kommer fra DHA-molekylet.

Molekylet reagerer sammen med nogle aminosyrer i vores hud og producerer en afart af melanin. Melanin er det, der også giver farve i huden når vi soler os under solens varme, men skadelige, stråler.

Derfor holder selvbruner ikke så længe

DHA molekylet reagerer med de i vores hud øverstliggende hudceller. Farven fra selvbruner holder derfor ikke så længe, som ægte farve fra solens stråler. Kroppen udskiller nemlig helt naturligt de øverste hudceller hurtigere end dem der ligger dybere i huden.

Det bør dog også fremhæves, at selvbruner er en ufarlig måde at få kulør og sommerglød på kroppen, sammenlignet med at ligge og stege i solen.

At ligge i solen giver sikkert en flot kulør, men også risiko for tidlig aldring af huden og alvorlige celleskader.

Aldring af hudens kan selvfølgelig tildels afhjælpes med rynkecreme, men tænk hellere proaktivt ved at undgå sol for hverdagskulørens skyld og brug selvbruner i stedet.

Det kan ikke siges nok, men husk nu solcreme eller i ihvertfald en dagcreme med solfaktor, hvis du bevæger dig ud i solen!

Gør dig klar til selvbruner, sådan gør du i 3 trin

Følg min 3 trins selvbruner guide nedenfor og få et flot resultat:

  1. Ventetid og klargøring af huden til selvbruner

    En god tommelfingerregel siger, at man bør lade der gå mindst 48 timer, fra man har vokset ben eller overlæbe til, at man bruger selvbruner på disse områder af kroppen.

    Du bør ligeså lade der gå mindst et døgn, gerne mere, fra du har barberet dig, til at du smører huden med selvbruner. Og lad der gå mindst to timer fra at du har smurt dig med bodylotion. En creme-fedtet hud gør det svært for selvbruneren at hæfte og du vil med stor sandsynlighed få et ujævnt resultat.

    Alt efter hvilken type af selvbruner du har købt, så lad der gerne gå op til 8 timer førend du går i bad - hvis du ønsker et længerevarende resultat.

    Har du tiden, så bør krop og ansigt eksfolieres inden brug af farve, så eventuelle døde hudceller samt tør hud poleres væk.

    Tørre pletter på huden vil uden tvivl suge mere farve til sig og dermed øge risikoen for en ujævn kulør.

    Vær obs på tør hud ved ankler, knæ og albuer. Vær også gerne ekstra grundig med skrubbekorn fra din bodyscrub på disse områder.

  2. Vælg den rigtige selvbruner

    Udvalget fra de forskellige mærker er enormt, men typerne kan dog koges ned til blot et par stykker, hvilket gør det en smule mere overskueligt:

    • Instant selvbruner
    • Almindelig selvbruner
    • Gradvis selvbruner

    Der findes instant selvbrunere, der, som navnet antyder, giver en umiddelbar kulør. Dernæst finder man den almindelig hvor farven udvikler sig henover et par timer - typisk 6 til 8 timer. Slutteligt den gradvise selvbruner, der jo længere tid du smører dig, desto mere farve får du.

    Når du først har besluttet dig for typen, så skal du vælge konsistensen:

    Sidstnævnte, blandingsdråber, bruges i en krops- eller ansigtscreme.

  3. Sådan påfører du selvbruner

    Alt efter hvilken konsistens du har valg, så findes der selvsagt forskellige påføringsmetoder. Med skum bør du f.eks. altid bruge en handske, hvor du kommer skum på og derefter smører produktet på huden.

    Du bestemme selv om du vil starte oppefra og ned eller nedefra og op på kroppen.

    Du bør have ekstra fokus på, at du får smurt farven godt ud ved ankler, knæe og albuer, da den tørre ekstra hurtigt i disse områder.

    Smør farven på huden med bløde cirkelbevægelser og hold øje med, at du får smurt farven jævnt ud, så du undgår striber på huden.

    Husk, når du har taget handsken af, at smøre lidt farve på håndgryppen, så overgangen fra håndled til hånd ikke bliver alt for skarp og synlig.

    Vil du bruge handske til selvbruner i ansigtet, så smør blot produktet på huden med mindre cirkelbevægelser og gå efter med en vatrondel ved bryn, overlæbe og kæbe.

    Vælger du derimod en selvbruner creme eller olie, så bør du smøre det på huden med hænderne.

    Husk at vaske hænderne hvis de har været i direkte kontakt med produktet. Det er nok den største begynderfejl man kan lave.

Hvor længe holder selvbruner farven på huden?

Selvbruner-farvens levetid på din hud vil variere alt efter din hud, produktet, aktivitetsniveau osv. En god tommelfingerregel vil være, at en god selvbruner holder i tre til fire dage.

Du bør dog skrubbe den gamle kulør af huden inden du påfører en ny. Selvbruner kan også give tilstoppede poprer, hvilket er endnu et godt argument for at rense huden inden næste lag.

Er skaden er sket og er din hud orange?

Så frygt ej. Du skal blot have huden rengjort og så kan du prøve forfra igen.

Det bedste du kan gøre for at fjerne selvbruner fra huden vil være at gå i bad og skrubbe løs med bodyscrub og eventuelt en hamphandske.

Man kan også købe en såkaldt tan remover.

Artiklen er skrevet af • Bapoons skønhedsguru
Skriv til Simone H. Olesen

Simone er autodidakt når det kommer til brugen af makeup, hudpleje, hårprodukter mv. Hendes egne erfaringer er derfor dem der danner udgangspunktet for hendes anbefalinger, artikler og guides. Hun er med her på Bapoon.dk, da hun kan give en anden vinkel på skønhed end den professionelle.

Bedøm denne artikel
12 stemmer, gennemsnit: 4.4 / 5