Kakaonibs i morgenmad, snacks & desserter (+ 2 opskrifter)

Kakaonibs i morgenmad, snacks & desserter (+ 2 opskrifter)

Ville det ikke være lækkert, hvis du kunne få smagen af rig mørk chokolade helt uden kalorierne og endda med en masse fantastiske sundhedsmæssige gevinster? Kakaonibs er svaret på alle dine bønner. Det soltørrede vidunderprodukt fra kakaobønnen kan du spise med god samvittighed og det er oplagt at bruge dem i morgenmad, desserter og snacks. Læs med videre og bliv klogere på alle fordelene ved kakaonibs og få mine kakaonibs yndlingsopskrifter.

Af Bapoons skønhedsguru
Priser er opdateret i dag mandag d. 27 september 2021. Indholdet er opdateret mandag d. 23. august 2021 og er oprindeligt udgivet torsdag d. 15. juli 2021.

Kakaonibs er så lækre at det burde være syndigt

Elsker du mørk chokolade så vil du elske kakaonibs. Kakaonibs smager nemlig af en intensiv kvalitetschokolade. Du får altså en ren smagseksplosion i munden.

Historien bag kakaonibs - Kakaonibs er ikke nogen ny opfindelse. Faktisk har den været kendt i flere tusind år af blandt andet Inka- og Maya indianerne. Kakao betyder "Gudernes spise" på de to stammers sprog og kakaonibsen havde faktisk en fremtrædende rolle i handel. Den blev nemlig brugt som betalingsmiddel. Så i stedet for kroner og øre så betalte man et bestemt mål kakaonibs for de vare man ønskede at købe.

Kakaonibs er en såkaldt "superfood"

I dag anvendes kakaonibs ikke længere som betalingsmiddel, i stedet er det blevet optaget i den eksklusive klub af superfoods. Superfoods er madvarer, der booster kroppen, da de indeholder et helt unikt højt indhold af vigtige næringsstoffer.

Årsagen til at kakaonibs er havnet på den fine liste er, at kakaonibs er sprængfyldte med antioxidanter og samtidig indeholder de utrolig meget magnesium og kalium, men også jern og zink og for at det ikke skulle være nok, så er de også rige på C-vitamin. Alt i alt et vidunderprodukt, altså en super food.

Pas på med opvarmning af kakaonibs

Hvis du udelukkende spiser kakaonibs pga. dens egenskaber som superfood, så skal du være påpasselig med at varme den op. For mens den lækre smag bibeholdes, så går mange af de gode superfood egenskaber tabt.

Er du til raw food, så er kakaonibs en oplagt spise. Ved en raw food diæt varmes maden aldrig op over 40 grader og du vil derfor altid bibeholde alle de gode superfood egenskaber ved kakaonibs.

Når man anvender kakaonibs en del i bagværk som jo varmes op, så skyldes det to ting. 1. Kakaonibsene vil stadig indeholde de vigtige egenskaber, bare i mindre skala og 2. Kakaonibs har en utrolig intens smag af chokolade pga. det høje kakaoindhold og er derfor oplagt til at give smag i bagværk uden at tilføje kalorier.

Fordele ved at spise kakaonibs

Den pludselig opståede hype omkring kakaonibs er ikke uden grund. Trods det af kakaonibsens fordele har været kendt i årtusinder, er det først indenfor de sidste år, at vi er blevet opmærksom på dette vidunder naturprodukt i vesten.

Kakaonibs indeholder høje niveauer af:

  • Antioxidanter
  • C-vitamin
  • Jern
  • Zink
  • Kobber
  • Kalium
  • Fosfor
  • Mangan

Undersøgelser har vist, at daglig indtag af kakaonibs har utrolig mange fordele for dit daglige velbefinden og din præsteren på dit arbejde.

For eksempel vil kakaonibs forbedre din hukommelse og din indlæringsevne. Den vil samtidig give dig overskud til at holde koncentrationen længere.

Kakaonibs er også med til at reducere risikoen for hjertesygdomme og holde dit kolesteroltal nede.

Dit immunforsvar vil blive styrket hvilket kan være forskellen på en let snue og en full-on forkølelse.

Hvis du gerne vil øge din forbrænding så er kakaonibs så super effektiv og da den samtidig øger dit energiniveau så er kakaonibs en god hjælp hvis du træner og ønsker at smide et par kilo.

Gør det til en vane at anvende kakaonibs i din daglige kost. Længere nede i artiklen får du et par af mine yndlingsopskrifter.

Intensiver smagen af chokolade i bagværk og desserter med kakaonibs

Kakaonibs har et stort indhold af kakao og er derfor særdeles velegnet som smagsgiver i bagværk og desserter. Det er oplagt at pynte dine kreationer med kakaonibs, fordi de er så dekorative, men de er også perfekte i chokoladekagen, hvis den gerne må være ekstra rig og syndig.

Hvis du er til frugtsalat, så har du måske tidligere kommet små chokoladestykker i salaten. Dem kan du sagtens skifte ud med kakaonibs som er et kalorielet alternativ, der er sprængfyldte af gode sager.

Vidste du, at kakaonibs indeholder 4 gange så mange antioxidanter som mørk chokolade?

Gør kakaonibs til en del af den sunde morgenmad

Vi hører ofte, at morgenmad er dagens vigtigste måltid og det der skal give benzin til motoren, så vi har energi til dagen.

Men hvorfor ikke gøre morgenmaden ekstra indbydende ved at tilsætte den den syndige smag af chokolade uden, at det kan ses på vægten. Kakaonibs er super god som topping på skyr, græsk yoghurt eller din kolde morgengrød. Når du anvender kakaonibsen uopvarmet så bibeholder du jo alle de gode egenskaber.

Quinoagrød med kakaonibs (Perfekt til morgenmaden)

Jeg kan godt lide en kold grød om morgenen, som giver mig masser af energi til dagen. Jeg er ikke den store morgenmads spiser, så derfor vil jeg gerne have noget, der er frisk og lækkert og som kun tager et øjeblik at lave.

Jeg kan anbefale dig at prøve denne quinoagrød, som spises kold. Grøden laver du om aftenen, for eksempel i forbindelse med aftensmaden og om morgenen blander du den bare hurtigt med de andre ingredienser.

Du kan, hvis du vil, sagtens eksperimentere med at tilføje eksempelvis chiafrø eller lignende.

Det skal du bruge:

  • 75 gram quinoa
  • 1 tsk rørsukker
  • ½ tsk vaniljesukker eller vaniljepulver
  • 2 finthakkede bløde dadler
  • 1 knivspids salt
  • 1 dl mandelmælk, soyamælk eller kokosmælk
  • 2 dl vand

Tilbehør

  • 2 tsk kakaonibs
  • En håndfuld friske bær
  • Lidt mynteblade

Sådan gør du:

  1. Skyl dine quinoagryn grundigt i flere hold vand og hæld dem derefter i en gryde sammen med vandet. Lad quinoaen koge på lavt blus i 15 minutter under låg.
  2. Køl quinoa grynene af. Du kan med fordel koge dem dagen før, du skal bruge dem og opbevare dem i køleskabet.
  3. Rør de hakkede dadler, rørsukker, vaniljesukker og de andre ingredienser i den kolde quinoagrød.
  4. Pynt med kakaonibs, friske bær og mynteblade.

Vidste du, at kakaonibs giver en langvarig mæthedsfornemmelse selv efter indtag af bare et par stykker.

Kakaonibs giver lækre snacks der er fyldte med antioxidanter

Vi kender alle de farlige tidspunkter på dagen, hvor blodsukkeret er lavt og vi får lyst til en snack. Der er selvfølgelig dem, der glade vælger en agurk, men mange af os tiltrækkes mere af de søde og syndige sager som chokolade, slik, chips og kage.

Kakaonibs er et fantastisk alternativ til dette. Kakaonibs er nemlig ikke kun fyldt med antioxidanter, de har også en intens smag af mørk chokolade. Det er der ikke noget at sige til, da kakaonibs jo er små dele kakaobønne der er blevet tørret.

Fordi smagen er så intens så skal der heller ikke mange kakaonibs til hvor din trang til sødt er tilfredsstillet. Det minimerer kalorieindtaget i sig selv og gør kakaonibs til en lovlig synd.

Figenstænger med kakaonibs (Perfekte til madpakken)

Hvis du gerne vil have en sund snack med kakaonibs som er elsket af både børn og voksne, så bør du prøve figenstænger med kakaonibs.

Figenstængerne indeholder masser af gode sager, som figner selvfølgelig, mandler, kokos og grovvalsede havregryn og de lækre og velsmagende kakaonibs. Og fordi at massen ikke opvarmes så bibeholdes alle de egenskaber der gør kakaonibs til en super food.

De er perfekte som snack i løbet af dagen når den lille lækkersult melder sig, som boost efter træningen eller som en del af madpakken for både børn og voksne.

De er super lette at lave og så tager det ingen tid.

Det skal du bruge:

  • 200 gram bløde tørrede figner
  • 50 gram mandler
  • 25 gram groft kokosmel
  • 25 gram grovvalsede havregryn
  • 2 spsk kakaonibs
  • Knivspids salt
  • 1 spsk kokosolie
  • 2 spsk vand

Pynt (valgfrit)

  • 75 gram chokoladeknapper til smeltning
  • 2-3 spsk kakaonibs

Sådan gør du:

  1. Grovhak mandlerne og rist dem let på en tør pande. Tilsæt derefter kokosmel og havregryn og rist også disse ganske let.
  2. Kom de afkølede mandler, kokosmel og havregryn i en foodprocessor sammen med resten af ingredienserne.
  3. Kør foodprocessoren indtil ingredienserne bliver til en sammenhængende masse. Det kan være nødvendigt at tilføje en anelse mere vand.
  4. Læg den færdige masse på et rengjort køkkenbord eller en bageplade og brug en kagerulle til at rulle den ud i ca 1,5 - 2 cm tykkelse. Skær derefter dine figenstænger i den form du ønsker.
  5. Pynt figenstængerne ved at dyppe overfladen i flydende mørk chokolade og drys lidt kakaonibs på toppen inden chokoladen tørre.
  6. Figenstængerne skal opbevares i køleskabet og kan holde sig 7 - 10 dage uden problemer.

5 ofte stillede spørgsmål til kakaonibs

Hvorfor er kakaonibs en superfood?

Kakaonibs er en superfood pga. det høje indhold af antioxidanter, vitamin C, jern, zink, mangan og fosfor.

Hvordan bruger man kakaonibs?

Du kan anvende kakaonibs som snack, men også i salater, desserter og som müsli topping.

Hvad er kakaonibs?

Kakaonib er små stykker frisk kakaobønne, der bliver soltørret, så de bliver knasende sprøde.

Fordele ved at spise kakaonibs?

Der er mange fordele ved at spise kakaonibs. Blandt andet reducering af risiko for hjertekarsygdomme, bedre hukommelse og øget forbrænding.

Er kakaonibs dyrt?

Kakaonibs er en billig snack da smagen er så rig at du kun skal spise et par stykker for at få tilfredsstillet din trang efter chokolade.

Du vil måske også læse...

Artiklen er skrevet af
Skriv til Simone

Simone er autodidakt når det kommer til brugen af makeup, hudpleje, hårprodukter mv. Hendes egne erfaringer er derfor dem der danner udgangspunktet for hendes anbefalinger. Hun er med her på Bapoon.dk, da hun kan give en anden vinkel på skønhed end den professionelle.

Bedøm denne artikel
18 stemmer, gennemsnit: 4.7 / 5