Myter om gråt hår, 5 af slagsen, som du roligt kan glemme!

Der florerer mange myter om gråt hår derude. Det er kun gamle mennesker der får grå hår, gråt hår har gule toner, det føles tørt og rut osv. Eller hvad? Påstande, myter og spørgsmål om gråt hår er der mange af. Jeg har læst op på de 5 mest omtalte myter om gråt hår, og giver dig her svaret på dem, læs med!

Af Frisør
Indholdet er opdateret onsdag d. 2. juni 2021 og er oprindeligt udgivet tirsdag d. 18. maj 2021.

Myter om gråt hår kan give grå hår, eller hvad?

Du giver mig grå hår i håret! siger vi, når en person irriterer os voldsomt og vi har fået nok. Et udtryk der med tiden er blevet en myte om tilblivelsen af grå hår. Kan man overhovedet få grå hår af irritation…?! (Svaret: Ja, hvis det pågår over en længere periode - læs mere herom i mye #3)

Jeg har vendt og drejet de forskellige myter om grå hår jeg møder i min hverdag som frisør. Nogle af myterne vil jeg skyde til jorden, men andre må jeg nok (desværre) bekræfte som sande.

Når det er sagt, så er grå hår altså IKKE længere en frygtelig ting. Dermed behøver vi altså IKKE at bede til, at vi aldrig vil opleve grå hår på et eller andet tidspunkt i livet…

Hvilken mand vil ikke gerne ligne George Clooney, bare lidt mere end de selvfølgelig allerede gør...?!

Myte 1: Det er kun ældre mennesker der får gråt hår

Falsk - Gråt hår er IKKE kun for ældre mennesker.

Cellerne der producerer pigmentet melanin, hedder melanocytter. Med alderen vil melanocytterne blive slidte og stopper med tiden deres produktion af melanin, der giver håret pigment og farve.

Uden en tilstrækkelig forsyning af pigmentet melanin, mister vores hårstrå dere farve og bliver grå, sølvfarvede eller hvide.

Da vores hårstrå kan blive både grå, sølvfarvede eller hvide, så er det jo egentligt også misvisende, at vi altid refererer til gråt hår… It could be white or silverback style…

Hvornår stopper eller trapper kroppen ned på sin produktion af pigmentet melanin?

Hvornår kroppen trapper ned og stopper sin egenproduktion af pigmentet melanin tager udgangspunkt i kroppens genetik. Det er ligeså genetisk bestemt, hvornår vi ser de første grå hår, og vi er alle forskellige.

Hvor nogen vil opleve de første grå hårstrå titte frem allerede i midt 30’erne, så kan der være undtagelser i både den ene og den anden retning.

Så nej, gråt hår kan sagtens forekomme hos yngre personer, og det vil din omgangskreds formentlig ligeså bevidne i større eller mindre omfang.

Myte 2: Gråt hår har gule nuancer

Falsk - Grå hårstrå har ikke partout gule nuancer.

Det kan lyde helt skørt, men det forholder sig faktisk sådan, at kvinder, der kommer i overgangsalderen, danner urinsyre i hovedbunden.

Urinsyren i hovedbunden kan smitte af på de grå hårstrå og dermed give dem en svag gullig tone. Når det er sagt, så findes der heldigvis løsninger, så det kan undgås.

Gråt hår har altså ikke altid gule nuancer, hvis du behandler det rigtigt.

Hvordan forebygger og undgår jeg gråt hår med gule nuancer?

Den store hemmelighed ligger helt forenklet i, at du skal vælge de rigtige hårprodukter, der er skræddersyede til netop det formål.

For at fjerne et uønsket gult eller orange skær i håret, så skal du have købt en silver shampoo og evt. silvert balsam. Vælg gerne hårplejeprodukter med naturlige ingredienser, der giver ekstra virkning og pleje af lokkerne på en og samme tid.

Med de rigtige hårprodukter mod gult hår - silver shampoo og balsam, så er du godt på vej mod bekæmpelse af eventuelle gule nuancer i gråt hår.

Myte 3: Stress og sorg gør en gråhåret

Falsk (delvist) - Mus bliver gråhårede af stress, måske ikke mennesker.

Retter man blikket på den nyeste forskning indenfor netop dette område, så viser det sig faktisk, at der kan være noget om snakken. Dog er forskningen kun udført på mus og IKKE mennesker...

Resultatet af den nyeste forskning viser, at udsættes mus for et stort stressniveau over en længere periode, så vil nervecellerne udsende hormonet noradrenalin. Noradrenalin sætter stamcellerne, der produceret pigment til håret, på overarbejde og stresser dem, indtil de kollapser. Det betyder i grove træk, at mus bliver gråhårede ved stress. Det vides dog ikke hvorvidt selvsamme resultat ville være fremkommet på mennesker.

Kan man blive grå- eller hvidhåret natten over pga. sorg eller chok? Nej.

Den stående myte om, at man ved sorg eller chok kan vågne op dagen derpå med gråt eller hvid hår er ikke sand. Udgangspunkt er fortsat, at man bliver gråhåret, fordi kroppen ikke længere danner pigmentet melanin.

Spis sunde fedtstoffer, B12 og E-vitamin, jern, protein, drikke rigeligt, massere hovedbunden, bruge gode (og de rigtige) hårplejeprodukter, finde den indre ro i dig selv og bevægelse af kroppen vil nok altid være gavnligt for både krop og sjæl. Og håret.

Myte 4: Grå hårstrå er stive og ru

Falsk - Grå hårstrå er IKKE stive og ru.

Myten om, at gråt hår føles stift og rut er ikke sand. Skal man gå i detaljen med emnet, så forholder det sig sådan, at grå hår er lidt finere end pigmenteret hår.

Som vi bliver ældre producerer hovedbunden mindre sebum (olie), hvilket ofte kan betyde, at den føles mere tør, og at hårstråene dermed ikke bliver dækket i samme grad af en beskyttende hinde - lipidfilmen.

Grundet hovedbundens faldende produktion af sebum (olie) i håret, så kan gråt hår nu godt føles anderledes end det pigmenterede hår.

Hvordan kan jeg undgå stift og rut gråt hår?

Man bør huske på, at gråt hår ikke partout er rut og stift. Det kan dog fremstå anderledes qua en lavere produktion af sebum (olie) i hovedbunden.

Det handler i bund og grund om, at man skal vælge de rette og rigtige hårplejeprodukter til gråt hår. Man skal bruge fugtgivende og nærende hårprodukter såsom gode hårolier, shampoo, balsam, hårkure og diverse leave-in conditioners o.lign.

Vælger man fugtgivende og nærende hårprodukter til gråt hår, så skal det nok forblive blødt og stærkt!

Myte 5: Der kommer flere grå hår hvis man hiver et ud

Falsk - Der kommer IKKE flere grå hår af at du trækker et ud.

Myten om, at vi skal holde fingrene fra de grå hår, da der ellers vil komme endnu flere af slagsen, er ikke sand.

Det der sker, hvis du hiver et gråt hår ud er, at du kan ødelægge hårsækken, så der går længere tid, før et nyt hårstrå vokser frem. Det, hårstrå, der vokser ud, vil også være gråt.

Konklusion

Jeg tror personligt selv mest på, at det er en langt bedre ide at omfavne de grå lokker og pleje dem grundigt - med de bedste hårprodukter til netop det formål.

For er det ikke netop på tide, at vi, hvis vi altså har lyst, bare byder de grå hårstrå velkommen på toppen af hovedet? De er jo faktisk slet ikke så slemme, vel, George Clooney?

Artiklen er skrevet af
Skriv til Camilla

Camilla har en baggrund som frisør og har derfor et stort praktisk kendskab til hårprodukter, klippeteknikker mv. Desuden har Camilla været med siden starten på søstersiden Hair-blog.dk, der så dagens lys tilbage for mange, mange år siden.

Bedøm denne artikel
22 stemmer, gennemsnit: 4.3 / 5