Julegaveidéer - Se alle de bedste tilbud på produkter, vi allerede elsker og anbefaler! Julegaveidéer - Se alle de bedste tilbud ❯
Microblading bryn: Alt du skal vide om brynbehandlingen

Microblading bryn: Alt du skal vide om brynbehandlingen

Går du og leger med tanken om at få tatoveret dine øjenbryn med en microblading behandling? Jeg kigger nærmere på denne semi-permanente brynbehandling. Hvad er det? Hvordan foregår det? Hvem henvender det sig til? Hvor længe holder resultatet osv. Bliv meget klogere om denne nye populære behandling der kan give dig perfekte øjenbryn.

Af Bapoons kosmetolog & hudplejespecialist
Indholdet er opdateret torsdag d. 11. november 2021 og er oprindeligt udgivet onsdag d. 3. november 2021.

Hvad er microblading?

Permanent makeup som microblading af bryn er noget af det mest populære inden for skønhedsbehandlinger i øjeblikket. Her er tale om en semi-permanent behandling, hvor behandleren tatoverer små fine hårstrå de steder, hvor du mangler hår og form i dit bryn.

Behandlingen kaldes også for hairstroke, som er det engelske ord for hårstrå. Når man tatoverer øjenbryn, som man gør med en microblading, så er der tale om en anden form for tatovering, end dem du kan få lavet andre steder på kroppen.

Når man laver permanent makeup, om det er microblading af bryn, permanent eyeliner eller permanent lipliner, så ligger tatovøren /behandleren farven i det yderste lag af huden. Det betyder at behandlingen også kun semi-permanent og vil fade med tiden.

Derfor skal du også være klar over at du vil skulle have farven frisket op ca. en gang årligt afhængig af hvor god din hud er til at holde på farven.

Med microblading er det muligt at virkeliggøre drømmen om de perfekte øjenbryn

Vores øjenbryn er med til at ramme vores ansigt ind og give os ansigtsmimik. Derfor bruger mange kvinder også rigtig meget tid foran spejlet på netop at få øjenbrynene til at få den rigtige form og farve.

Der findes rigtig mange produkter som øjenbrynsblyant, øjenbryns paletter, øjenbryns mascara osv, alt sammen produkter, der kan hjælpe med at forme og farve øjenbrynene. MEN det kræver øvelse at få et rigtig flot og naturligt resultat med de forskellige øjenbrynsprodukter og selv med øvelse er det et af de trin i din makeup som tager længst tid.

Har du fået lavet en microblading af bryn, så står du ud af sengen om morgenen med perfekte bryn, der sidder lige i skabet. Det gør de også, selvom du har været ude i regnvejr, har trænet og svedt eller har gnedet dig i ansigtet.

Med microblading har du også mulighed for at skabe en form på dine øjenbryn som passer bedst til dine ansigtstræk.

Hvem henvender microblading sig til?

Det er de færreste der fra naturens side er født med perfekte bryn. Specielt fordi moden indenfor bryn ændrer sig. I øjeblikket dikterer bryn trenden, at brynene skal være brede og buskede, hvor de for bare 10 år siden skulle være langt smallere, og før det endnu smallere.

Det gør også, at vores øjenbryn er udsat for, at vi plukker dem med pincetten, hvis ikke vi bruger voks. Denne mishandling af brynene gør i mange tilfælde, at hårene ikke vokser ud igen. Det giver med tiden meget sparsom med bryn vækst hvilket kan gøre det helt umuligt at leve ud til den bryn mode der er foreskrevet i øjeblikket.

Microblading henvender sig til dig, der gerne vil have perfekte øjenbryn uden, at skulle stå længe foran spejlet om morgenen med flere forskellige bryn produkter som alligevel ikke holder hele dagen igennem.

Microblading henvender sig til dig, der har lyse skandinaviske bryn, som forsvinder væk i dit ansigt. Med microblading kan du lægger skygger og farve i brynet, så du ikke hele tiden behøver at farve dine øjenbryn for at skabe definition i dit ansigt.

Microblading henvender sig til dig, der har meget sparsomme bryn og som gerne vil have brynene fyldt ud eller som gerne vil have ændret formen på dine bryn. Når du får microbladet dine bryn, så tages der hensyn til, hvor du selv har hårvækst og hvor hårvæksten mangler, så du ender op med et ensartet udtryk.

Microblading henvender sig til dig, der er eller har været igennem et sygdomsforløb og har mistet dine øjenbryn. Med microblading kan du nemlig skabe et fuldstændig naturligt resultat, der ligner et rigtig øjenbryn til forveksling også selvom du slet ikke selv har nogle øjenbrynshår tilbage.

Egner alle hudtyper sig til microblading?

Hvis du gerne vil have lavet en microblading af dine bryn, så kommer du til en for-konsultation på den klinik, du har valgt at få foretaget behandlingen. Til denne for-konsultation vil teknikkeren undersøge din hud for at se om du er en egnet kandidat til behandlingen.

Alle kan som udgangspunkt få lavet microblading, men har du for eksempel tørre pletter i brynområdet eller har du usædvanlig olieret hud i brynområdet, så vil en god behandler gøre dig opmærksom på, at behandlingen muligvis holder kortere end hvis du havde normal hud.

Det skyldes. at farven bliver udstødt af huden, hvis huden er meget olieret eller hvis huden er så tør, at den har tendens til at skalle.

For at checke om du er en kandidat til behandlingen, så vil der også blive udført et allergi check til for-konsultationen. Det gøres ved at lægge en lille smule farve på huden bag ved dit ører, hvor det ikke kan ses.

Hvis du får en reaktion i området så er du allergi overfor tatoveringsfarven og i så fald er behandlingen ikke noget for dig. Det hører dog til sjældenheder at behandlingen må aflyses, fordi klienten har vist sig at være overfølsom for farven. Men det er altid vigtigt at foretage denne farve-allergi-test inden du får foretaget behandlingen.

Gør det ondt at få lavet en microblading behandling

Når du får lavet en microblading, så foregår det med en speciel tatovøren, der skærer små streger (hårstrå) i din hud, som samtidig bliver fyldt med farve.

Inden teknikkeren går i gang, bliver der smurt en bedøvende creme på området, som gør behandlingen praktisk talt smertefri. Nogen mærker slet ingenting. Andre synes, det niver en smule, men der er ikke tale om nogen voldsom smertefuld behandling.

Selv hvis du synes du har en lav smertetærskel, så er dette altså en behandling du roligt kan gå i gang med.

Hvor mange behandlinger skal man have?

Når du får lavet en microblading af bryn, så får du ved første behandling tatoveret dine bryn og herefter går der en periode på 4 til 6 uger, inden du skal ind og have dine bryn fyldt op.

Denne 2. behandling, som er en genopfyldningsbehandling, er som regel en del af den samlede pris du får oplyst. Det er dog en god idé altså at forhøre dig om den er med i prisen.

For lige meget hvor dygtig din teknikker har været, så vil der altid være områder, der kan have tabt lidt farve i forbindelse med helingsprocessen og områder, der skal rettes endeligt til.

En microblading behandling består altså af 2 behandlinger. Hovedbehandlingen og en genopfyldningsbehandling som foretaget når den første sårheling er lægt.

Hvor længe holder resultatet?

Når du får microbladet dine øjenbryn eller får lavet hairstrokes som det også kaldes, så er der tale om en semi-permanent tatovering. Det er altså ikke en tatovering, der ligger lige så dybt i huden som de tatoveringer, du får lavet på kroppen. Det betyder også, at dine øjenbryn langsomt vil begynde at fade og miste farven. De fine og definerede hårstrå kan også begynde at blive en smule udviskede. Det er helt normalt, da der kun er tale om en semi-permanent tatovering, hvor farven er lagt i de yderste hudlag.

Hvor længe resultatet holder afholder af flere ting:

Pleje under helingsprocessen - En af de vigtigste faktorer når det kommer til holdbarheden af microbladede bryn er, hvor dygtig du har været til at pleje dem under helingsprocessen, mens sårdannelsen sker.

Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er, at du sørger for at følge efterplejen nøje til dørs, hvis du gerne vil have det bedste resultat.

Din hudtype - Din hudtype kan have noget at sige, når det kommer til holdbarheden af permanente bryn. Hvis din hud er normal, altså hverken voldsom tør eller meget olieret, så vil du få det mest holdbare resultat.

Hvor meget du opholder dig i solen - Hvis du har fået microbladet dine bryn og gerne vil have dem til at holde farven længst muligt, så skal du være virkelig påpasselig med solen.

Solen vil nemlig rigtig gerne blege farven i øjenbrynene og opholder du dig meget udenfor uden solbeskyttelse eller en kasket, så vil din microblading hurtigt fade. Det er derfor vigtigt, at du altid bruger solbeskyttelse til ansigtet og sørger for også at beskytte dine øjenbryn.

Hvilke produkter du bruger i din hudpleje rutine - Når først dine øjenbryn er helet op, så ligger farven beskyttet under huden.

Mange eksperter mener dog, at du bør undgå at bruge olierede produkter på dine øjenbryn, da det kan trække farven ud. Her fremhæver de specielt ansigtsolier, som du bør lægge udenom øjenbryns området.

Hvordan foregår en microblading behandling?

Overvejer du at få lavet en (semi)permanent tatovering af dine bryn med en microblading behandling og er du nysgerrig efter at vide hvordan det foregår så læs med videre, hvor jeg gennemgår det skridt for skridt, så du kan føle dig helt tryg ved behandlingen.

Forkonsultation

Første skridt på vejen til de perfekte øjenbryn er en forkonsultaiton, hos den behandler du har valgt. Her sker følgende:

  • Gennemgang af behandlingen

    Ved forkonsultationen gennemgår behandleren behandlingen med dig og i taler om dine ønsker til behandlingen.

  • Dine ønsker til slutresutlatet

    Din behandler har sikkert billeder af forskellige bryn som du kan bruge til at beskrive dine ønsker, men det er altid en god idé selv at lave forarbejdet og have billeder parat på din telefon, så du kan vise nøjagtigt hvad det er du søger.

  • Hudanalyse

    Behandleren vil kigge på din hud for at sikre sig at du har en hudtype der vil sikre et godt resultat.

  • Farvetest

    Ved forkonsultatione vil der også blive udført en farvetest. Det er for at sikre, at du ikke er allergisk overfor farvepigmentet i tatovør væsken. Farvetesten bliver udført ved, at der lægges en lille klat farve bag ved dit ører. Det skal sidde der i 24 timer for at se, om du har en reaktion mod farvestoffet. Har du ingen reaktion er du herefter klar til at bestille tid til selve behandlingen.

Selve behandlingen

Når dagen er kommet til selve behandlingen, så bliver du bedt om at møde op uden makeup og med en nyrenset hud. Når du har lagt dig til rette i stolen så starter behandleren med at rense området godt af og påføre en bedøvende creme.

Bedøvende creme

Den bedøvende creme er en lokalbedøvende creme, som smøres i et tykt lagt på huden, hvor den skal sidde mellem 20 minutter og 1 time, afhængig af hvilken type lokalbedøvende creme der er tale om.

En lokalbedøvende creme bedøver et par millimeter ned i huden, hvilket er alt hvad du har brug for, da farven lægges i det øverste hudlag. Effekten af den bedøvende creme er et par timer hvilket er mere end rigeligt til at behandleren kan nå at forvandle dine øjenbryn.

Optegning

Når den bedøvende creme har siddet lidt, så går behandleren i gang med at tegne dine bryn op. Det er faktisk dette trin, der tager længst tid i hele processen. Det er jo super vigtigt, at brynene bliver symmetriske og passer til din ansigtsform.

Først skal brynets startpunkt findes. Det gøres ved at lægge en streg fra næsens kant og op til øjenkrogen. Det markerer brynets startpunkt.

Brynets slutning findes ved at lave en streg fra næsekanten og mod den ydre øjenkrog. Det der giver øjenbrynet liv er buen på øjenbrynet.

Og det er vigtigt at øjenbrynets højeste punkt er korrekt placeret. Den rette placering er parallelt ovenfor der hvor dit øje er når du kigger ligeud.

Alle disse streger samlet nu og de overskydende streger viskes væk og så har behandleren en perfekt aftegning af, hvor øjenbrynene skal gå fra og til.

Der tatoveres

Når brynene er færdigt optegnet, så passer det også med at bedøvelsescremen har haft tid til at virke. Nu skal teknikkeren i gang med selve tatoveringen.

Der tegnes små streger som ligner hårstrå. De tegnes ikke bare tilfældigt indenfor den optegning der tidligere blev lavet, nej det er super vigtigt at stregerne/hårstråene bliver lagt som hårene naturligt ville gro. Det betyder, at det inderste af dine øjenbryn har hår, der primært peger opad mod panden, hvorefter de begynder at vokse i med øjenbrynet.

Det er vigtigt at teknikkeren kopiere den naturligt vækst for at få et naturligt resultat.

Efterbehandling derhjemme

Når dine bryn er færdigtatoveret, så bliver der smurt en after-care creme på brynene. Den får du også med hjem som en del af dit efterbehandlings-sæt.

Nytatoverede øjenbryn kræver nemlig en hel del pleje de første dage og de kræver mest af alt, at du holder dem rene, så der ikke går infektion i de små sår. Derfor må du heller ikke røre ved dine øjenbryn med dine fingre, før øjenbrynene er helt helet op. Vores fingre er nemlig der hvor der samler sig flest bakterier, selv med hyppig håndvask. I stedet skal du bruge sterile vatrondeller og vatpinde.

1. dag - Den første dag skal du duppe sårvæske lige så forsigtigt væk med en vatrondel og derefter smøre et nyt lag aftercare på brynene. Det skal du gøre én gang i timen det første døgn. Og det er vigtigt, at du ikke springer over. Det er nemlig super vigtigt, at sårene holdes fugtige og godt beskyttet af cremen.

2. dag - På anden dagen kan du begynde at trække tiden en smule, mellem hver gang du renser og smører nyt aftercare på sårene. Hvor du første dag skulle gøre det hver time, så kan du nu gøre det hver anden time.

3. - 7. dag - De følgende dage skal du stadig sørge for at holde sårene fugtige med after-care creme, som du kommer på efter behov. På ca. 3 dagen vil de første sår også begynde at falde af. Det er vigtigt, at du IKKE piller i sårene, da sårskorperne skal falde af af sig selv. Det kan godt klø en smule et par dage - men man må jo lide for skønheden.

1. - 2. uger efter behandling - Der går mellem 1 og 2 uger indtil sårskorperne er faldet helt af og i den periode må du ikke bruge makeup på dine øjenbryn eller på huden nær øjenbrynene. Øjenbrynene skal være helt helt op før du går tilbage til din almindelig makeup rutine.

Opfyldning

Det tager kun et par uger, fra du har fået lavet microblading behandlingen og indtil at sårene synes helet og øjenbrynene ser fine ud. Men der går længere tid, før huden er ordentlig helet og man endelig kan se, om der mangler pigment nogle steder i brynet.

I den process der sker når sårene falder af, kan det nemlig ske, at der ryger lidt pigment med. Det betyder ikke, at din behandler ikke har lavet et ordentlig stykke arbejde, men skyldes simpelthen, at huden udskyder farven i forbindelse med sårhelingen.

Derfor bliver der også altid booket en efterfølgende opfyldningesaftale, allerede inden du forlader klinikken. Denne opfyldningsaftale falder mellem 4 - 6 uger efter, at du har fået lavet hovedbehandlingen.

Når du kommer til opfyldningsaftalen, så vil teknikeren igen give dig bedøvelsescreme på, som skal sidde og virke lidt, herefter vil han eller hun tatovere fine linjer der, hvor der mangler pigment.

Efter denne opfyldning skulle dine bryn gerne være good to go. Igen skal du huske at pleje dine bryn den 1. dag med rens og creme én gang i timen, på 2. dagen hver anden time og således. Akkurat som du gjorde da du første gang fik lavet dine øjenbryn.

Da der denne gang kun har været tale om et touch up så er helingsprocessen en hel del hurtigere og du kan snart komme til at nyde det endelige resultat og smide alle dine øjenbrynsprodukter væk.

Vær kritisk når du vælger microblading teknikker

På nuværende tidspunkt er der desværre ingen lovgivning, når det kommer til hvem der må kalde sig microblading-teknikker. Hele branchen omkring permanent makeup mangler stadig at få en officiel certificering, der kan gøre forbrugeren helt tryg, når de skal vælge behandler.

Det betyder, at du virkelig er nødt til at være på mærkerne, når du skal vælge, hvem der skal tatovere dine bryn og gøre dit forarbejde ordentligt.

Vær sikker på, at du vælger en erfaren microblading teknikker, som ved hvad han eller hun har med at gøre. Her er tale om en semi-permanent tatovering, så du har ikke lyst til at være forsøgsperson, mens microblade teknikeren dygtiggør sig.

Det betyder også, at du skal passe på med at falde for den billigste pris. Pris og kvalitet hænger nemlig som oftest sammen. En rigtig dygtig tekniker tager sig selvfølgelig også ordentlig betalt for sit håndværk.

For tatovering af bryn, microblading, hairstrokes eller hvad du vælger at kalde det, handler nemlig ikke kun om teknik, det handler i lige så høj grad om kunstnerisk kunnen så resultatet bliver naturligt.

Sådan vælger du den bedste microblading teknikker (Guide)

DU er kunden og du BØR stille krav til din microblading teknikker, så du er sikker på, at du har gjort alt, hvad du kan for at sikre et godt resultat.

Der er flere ting du kan gøre for at sikre dig, at du har valgt den rette microblading teknikker.

1. Vælg en microblading teknikker du har fået anbefalet - Det er altid en god idé at lytte til anbefalinger fra veninder, der allerede har fået lavet behandlingen.

2. Vælg en microblading teknikker som er lydhør til dine ønsker - Det er vigtigt, at du føler dig tryg ved den teknikker, du har valgt, når du møder frem til for-konsultationen. Din microblading teknikker skal spørge meget ind til, hvordan du forestiller dig resultatet, på den måde er du sikker på I er på samme side.

3. Bed microblading teknikkeren vise dig eksempler på hans / hendes arbejde - Du bør altid bede om at få vist eksempler på vedkommende arbejde. På den måde kan du hurtigt se, om det er en person som du tør overlade dine bryn til.

4. Billigst er langt fra altid bedst - Lige præcis når det kommer til hel- og semi-permanente tatoveringer som tatoverede bryn, så bør du ikke gå på kompromis med kvaliteten. Laver teknikkeren fejl så kan det ikke bare lige rettet. Sørg derfor for at sætte teknikere erfarenhed over prisen.

5. Sikrer dig at opfyldning er en del af aftalen - Alle bryn skal fyldes op, når første sårheling er overstået. Det bør altid gøres af den samme person som har lavet brynene i første omgang. Sørg derfor for at hovedopfyldning og genopfyldning begge er en del af prisen.

Værd at vide om microblading

Så har vi været igennem hvad der er værd at vide om microblading. Jeg håber, du føler dig meget mere fortrolig med hele processen omkring microblading.

Har du beslutttet dig for at få lavet dine øjenbryn, så sørg for at vælge din microblading teknikker med omhu, så du kan blive lige så henrykt over resultatet som millioner af andre kvinder verden over.

6 ofte stillede spørgsmål til microblading af bryn

Må man bruge øjenbrynsserum ovenpå microblading?

Man må godt bruge øjenbrynsserum ovenpå bryn skabt med microblading.

Kan man fjerne microblading?

Man kan godt få fjernet microblading og det gøres med laser. Fjernelse af permanent makeup, som microblading, er en utrolig effektiv og skånsom måde, at komme af med permanent makeup på.

Hvornår forsvinder microblading?

Microblading aftager løbende og farven kan derfor med fordel blive genopfrisket 1 - 2 gange årligt.

Hvordan laver man microblading?

Man laver microblading ved at tegne fine strå på huden, der ligner hår, og resultatet ses i form af naturligt formede bryn, der ikk behøver at blive tegnet op hver dag. Man arbejder med specialfremstillede nåle og udstyr i det yderste hudlag

Hvor lang tid holder microblading af bryn?

Microblading af bryn holder 1 - 1 1/2 år efter fuldendt hovedbehandling samt genopfyldningsbehandling. Opfyldning bør foretages 4 - 6 uger efter hovedbehandlingen, da en del af farven forsvinder under sårhelingen.

Hvad koster microblading af bryn?

Microblading af bryn koster 3.000 - 5.000 kr.

Artiklen er skrevet af • Bapoons kosmetolog & hudplejespecialist
Skriv til Louise Kirkegaard

Louise er Bapoons kosmetolog & hudplejespecialist. Hun er ansvarlig for vores anbefalinger når det kommer til hudpleje mm. Hun har altid en skæv vinkel på de traditionelle spørgsmål til hudpleje og vi elsker hende for det.

Bedøm denne artikel
19 stemmer, gennemsnit: 4.7 / 5