Kokosolie til håret: Er det en god hårkur? (Ja, læs hvorfor)

Kokosolie til håret: Er det en god hårkur? (Ja, læs hvorfor)

Har du hørt en masse godt om kokosolie som hårplejeprodukt og kunne du godt tænke dig at vide mere?. Læs med videre hvor jeg kigger nærmere på dette vidunderprodukt - Jeg kigger på, hvilke typer kokosolie der er bedst til brug i håret og hvordan du bedst anvender dem.

Af Bapoons skønhedsguru
Indholdet er opdateret søndag d. 18. juli 2021 og er oprindeligt udgivet tirsdag d. 22. juni 2021.

Købsguide

Guide til brug af kokosolie i håret

Med den store interesse for kokosolie generelt og specielt dens værdifulde egenskaber som hårplejeprodukt har jeg her samlet alt, hvad du har brug for at vide, for at komme i gang med at bruge kokosolie til håret.

Undgå fedtet og klasket hår fordi du anvender produktet forkert og bliv opmærksom på alle de hårkriser som en god kokosolie kan rette op på.

Er det værd at vide om kokosolie som hårplejemiddel, så finder du det her.

3 gode råd hvis du gerne vil bruge kokosolie i håret

  1. Vælg en ren økologisk kokosolie - Vælg en god økologisk olie som har bibeholdt alle kokosoliens gode egenskaber.
  2. Brug ikke rå kokosolie - Rå kokosolie er formidabel i madlavningen, men ikke i håret.
  3. Det er et drøjt produkt - A little goes a long way som man siger, anvend derfor en ganske lille mængde.

Kokosolie er fantastisk til håret - Lær hvordan du bruger det hér

Kokosolie er utrolig populært herhjemme både til madlavning men ikke mindst som krops- og hårpleje produkt. I takt med at kokosolie er blevet mere populært, betyder det også, at du ikke længere er nødt til at gå i helsebutikken og betale i dyre domme for produktet.

I stedet kan du bare gå ned i et hvilket som helst supermarked og rive det ned af hylden, til en anden og meget mere budgetvenlig pris. Det betyder også, at du ikke behøver at spare på produktet, men sagtens kan tillade dig at bruge den lækre olie som en del af din hårplejerutine.

Og kokosolie ER et eminent hårplejeprodukt. Det er ikke uden grund at næsten alle luksusbrand hårprodukter indeholder kokosolie.

I denne artikel kigger jeg nærmere på alle de fordele, der er ved at anvende kokosolie som en del af din hårpleje. Jeg giver dig selvfølgelig også en udførlig guide, så du ved hvordan du bedst anvender kokosolie som hårkur, som conditioner, som hovedbundspleje, til at tæmme kruset hår og til at give håret glans og pleje.

Det er ikke lige meget hvilken type kokosolie du kommer i dit hår

I takt med at forbrugerne har fået øjnene op for alle kokosoliens mange fordele, både når det gælder madlavning men ikke mindst krops- og hårpleje, så har producenterne efterkommet efterspørgslen, hvilket betyder, at der er flere forskellige kokosolier, du kan vælge mellem.

Man kan groft dele dem op i 3 typer:

  • Den rene økologiske kokosolie
  • Den raffinerede eller på anden måde forarbejdede kokosolie
  • Den rå kokosolie

Brug en ren økologisk kokosolie i dit hår hvis du vil have det bedste resultat

Jeg vil klart anbefale dig at bruge en helt ren økologisk kokosolie til dit hår. Ved at vælge en ren økologisk kokosolie frem for en raffineret eller på anden måde bearbejdet kokosolie, så sikrer du dig, at du bibeholder alle oliens gode egenskaber.

Der er mange gode fordele ved at anvende kokosolie som en del af din hårplejerutine, dem går jeg i dybden med senere, men jeg kan ikke undlade allerede nu at nævne de for mig 3 med fantastiske fordele:

  • Kokosolie er en fantastisk fugtgiver
  • Kokosolie kan gøre håret blankt og glansfuldt uden at tynge håret
  • Kokosolie giver resultater der er til at se og føle på allerede efter første behandling

Rå kokosolie tynger håret og er svært at vaske ud

Kokosolie er populært til andet en krops- og hårpleje nemlig også til brug i madlavning. Derfor kan det meget vel være, at du allerede har en lækker rå kokosolie stående, som du har taget ned af hylden i supermarkedet eller købt i dyre domme i helsebutikken. Det er et fantastisk produkt - bare ikke når det kommer til dens egenskaber som hårplejeprodukt.

Den rå kokosolie er simpelthen for rig eller for fedtet kan man også kalde den. Det betyder, at den er utrolig svær at dosere i håret uden, at håret kommer til at virke voldsomt fedtet og frisuren klasker sammen.

Den helt rå kokosolie er også rigtig svær at vaske ud af håret og det kan kræve flere hårvaske i træk med shampoo at få den ud - hvilket modvirker alle de gode egenskaber i kokosolien og i stedet kan give dig en irriteret hovedbund pga den hyppige hårvask.

Jeg vil derfor på det kraftigste anbefale dig at lade den rå kokosolie stå i køkkenet til madlavning og i stedet vælge en økologisk kokosolie, der er lavet til krops- og hårpleje.

6 fantastiske fordele ved at bruge kokosolie i håret

Kokosolie er i stand til at trænge dybt ind i hårets fibre - Kokosolie er en af de olier, der har lettest ved at trænge i selve hårets fibre og udvikle sine mirakler der. Her er altså ikke tale om en olie, der bare coater hver enkelt hårstrå, men en olie der bringer fugt og næring ind i hårstrået.

Grunden til at kokosolie er så populært i hårstylingsprodukter, skal man finde i kokosoliens sammensætning. Kokosolie har nemlig et utrolig højt indhold af laurinsyre, som er kendt for at forebygge forebygge proteintab.

Samtidig er kokosolie også en olie, der har en lav molekylevægt og som derfor let kan trænge ind i håret og pleje det uden at tynge håret og få det til at føles uvasket og umedgørligt.

Kokosolie giver blankt og sundt hår - Døjer du med tørt og slidt hår, så vil du opdage at kokosolie på meget kort tid kan forvandle dit tørre og matte hår til skinnende blankt og livfuldt hår.

Kokosolien kan ikke reparere et ødelagt hårstrå, det er der intet der kan. Men olien kan gå ind og gøre det resterende hårstrå stærkere og mindre porøst hvilket begrænser risikoen for knækkede hårstrå og samtidig vil den store mængde fugt som kokosolien bidrager med gøre håret blankt og skinnende igen.

Kokosolie lindrer sensitiv og tør hovedbund - Rigtig mange døjer med sensitiv eller tør hovedbund. Det kan resultere i en øm og kløende hovedbund og i værste tilfælde i skæl. Der kan være flere årsager til, at du har en tør hovedbund. Men meget ofte skyldes det noget så simpelt som for hyppig hårvask.

I vores hovedbund der dannes der nemlige vigtige olier, som holder hovedbund og hårrødderne sunde. Når vi vasker vores hår, så fjerner vi disse vigtige olier. Vasker du dit hår hver dag, så kan du risikere en af to ting. Nemlig at din hovedbund bliver tør og øm, fordi du har vasket de naturlige olier væk. Eller at din hovedbund går i panik over den hyppige hårvask og i stedet vælger at masseproducere olie, hvilket giver dig fedtet hår der klasker.

Bruger du kokosolie som en del af din hårplejerutine, så vil du hjælpe din hovedbund med at opretholde sin naturlige oliebalance uden, at håret virker fedtet. Du kan også give din hovedbund en egentlig behandling med kokosolien. Det kan du læse mere om senere.

Kokosolie er super god som balsam - Hvis du plejer at afslutte hårvasken med at bruge en balsam, så kan du med fordel vælge at bruge en kokosolie som alternativ til en almindelig conditioner. Du kan hurtigt mærke på dit hår, om det gerne vil have kokosolie hver gang du har vasket det eller om det er mere ideelt, at du skifter conditioneren ud med olie hver anden gang du vasker hår.

Kokosolie indeholder en masse fugt og samtidig så har kokosolien en sammensætning, hvor molekylerne er så små at de let kan trænge ind i håret. Benytter du kokosolie som balsam, så behøver du ikke lade det sidde længe i håret, inden du vasker det ud.

Ud over at give dit hår fugt, så gør det også håret let at rede ud og giver håret en smuk glans og en duft af sommer.

Kokosolie tæmmer kruset hår - Hvis du har hår, der har tendens til at kruse, så har du sikkert allerede brugt en formue på produkter, der kan tæmme lokkerne. Disse er sædvanligvis ikke billige og det er langt fra dem alle der har en egentlig effekt.

Har du krøllet hår og ønsker du at definere dine krøller eller ønsker du bare at undgå, at håret kruser, så kan du med fordel bruge kokosolie i håret. Kokosolie giver dit hår næring og fugt samtidig med at det gør håret medgørligt.

Har du glat hår med små flyvehår omkring ansigtet der krøller og er svære at tæmme, så vil en enkelt dråbe kokosolie som du varmer op i hænderne let kunne tæmme og kontrollere de små hår.

Kokosolie beskytter dit hår mod solen - Er du meget ude om sommeren eller elsker du at tage på ferie sydpå, så kender du sikkert godt til hår, der virker tørt og glansløst, fordi solen har udtørret det.

Håret er nemlig lige så påvirkelig af solens skarpe UV stråler, som din hud er. I frisør udsalg kan du finde flere hårolier, der har UV faktor. Disse er rigtig gode, når du er på ferie eller opholder dig i solen i mange timer. Men de er også ofte virkelig dyre.

Hvis du gerne vil beskytte dit hår på en billig men effektiv måde, så kan du gøre det ved at bruge kokosolie til at beskytte dit hår mod solen. Kom evt kokosolie i en sprayflaske og spray håret ganske let med kokosolie, inden du sætter det op eller går ud i solen. Husk at du kun behøver at bruge ganske lidt. Du skal ikke gennemvæde håret med olie.

Guide - Sådan bruger du kokosolie som balsam, hårkur eller leave-in conditioner

Hvis du gerne vil bruge kokosolie som balsam, hårkur eller leave-in conditioner, så kan du vælge at gøre det på flere måder. Du kan vælge at købe et færdigt produkt, som indeholder en stor del kokosolie. Det kunne være en balsam, hårkur, eller leave-in conditioner fra dit yndlingsmærke. Vælger du denne løsning, så skal du simpelthen bare følge instruktionerne på emballagen.

Du kan du også vælge at købe en hårolie, som indeholder en stor del kokosolie. Jeg vil anbefale dig at vælge en økologisk variant, som sikrer at du bibeholder alle de gode egenskaber fra kokosolien.

Som jeg har nævnt tidligere, er det ikke en god idé at bruge den rå kokosolie, da den simpelthen er for rig på gode sager og ublandet kommer til at kvæle dit hår i olie, som kan være svært at vaske ud.

Du kan anvende kokosolie i både vådt og tørt hår. Jeg vil dog anbefale dig at bruge kokosolien i det fugtige hår da det giver det bedste resultat.

Sådan gør du: Det er altid en god idé at varme olien op i dine hænder, inden du fordeler den i håret. Når kokosolien er varmet op, så trænger den endnu hurtigere ind i hårstråene og booster dit hår med fugt.

Husk at: A little goes a long way…

Har du langt og kraftigt hår, så behøver du ikke mere kokosolie end hvad der svarer til en teskefuld. Har du kortere hår - væsentligt mindre.

Fordel olien i det våde eller håndklædetørre hår og lad olien sidde og virke lidt. Efter kort tid vil dit hår være let at rede ud og du kan nu vælge at vaske kokosolien ud igen med lunkent vand eller at lade den blive i håret som en leave-in conditioner. Dit hår vil hurtigt fortælle dig, hvad det foretrækker.

Kokosolie er perfekt til at tæmme kruset hår - Døjer du med hår der har tendens til at kruse, så er kokosolie perfekt til at få håret til at slappe af. For det bedste resultat så skal du massere en ganske lille mængde kokosolie ind i det fugtige hår. Sæt dit hår som du plejer og lad det lufttørre.

Guide - Sådan bruger du kokosolie til at lindre en tør og øm hovedbund

Mange oplever i perioder at have tør hovedbund. Det kan skyldes alt fra svampeangreb, psoriasis til for hyppig hårvask. Faktisk er for hyppig hårvask skyld i rigtig mange tilfælde af øm og tør hovedbund. Eksperterne anbefaler, at vi højst vasker vores hår med shampoo 3 gange om ugen, gør du det oftere end det, så risikere du at forstyrre den naturlige balance i hovedbunden.

Hvis du har tør hovedbund, der enten klør eller er øm ved berøring, så kan du med stor succes pleje den med kokosolie. Du kan bruge et hårolie produkt med et stort indhold af kokosolie eller endnu bedre end decideret hovedbunds olie med et stort indhold af kokosolie.

Samtidig med at du behandler din hovedbund med kokosolien, så booster du faktisk også hårets vækst. Det gør du, fordi de masserende bevægelser ikke kun får olien til at trænge ind i hovedbunden og tilføre fugt, men også sætter gang i blodcirkulationen hvilket fremmer hår produktionen.

Sådan gør du: Tag hvad der svarer til en teskefuld olie og varm den godt op mellem håndfladerne og fordel derefter kokosolien i hovedbunden. Har du langt og/eller kraftigt hår, så kan det være en hjælp at dele håret op i sektioner. Det kan gøre det lettere at komme til hovedbunden.

Det er vigtigt, at du ikke bare smører hovedbunden med kokosolie. Kokosolien skal masseres ind i skalpen, jo længere jo bedre. Det skal ikke være en hårdhændet massage men en massage i blide cirkler.

Lad derefter olien sidde i nogle timer. Du kan med fordel gøre det, før du går i seng. Hvis du lader kokosolien virke natten over, så er det en god idé at lægge et håndklæde over hovedpuden, så du ikke ødelægger betræk og pude.

Næste morgen eller efter nogle timer så vasker du hår med shampoo som du plejer at gøre. I løbet af bare en enkelt eller to behandlinger vil du opleve en mærkbar forskel.

Kokosolie beskytter dit hår mod udtørring på ferien - Solen udtørrer vores hår, hvilket skader håret og gør det porøs. Hvis du vil beskytte dit hår på ferien, eller ved en dag på stranden herhjemme, så kan du gøre det ved at fordele en ganske lille mængde kokosolie i dit hår. Specielt i længderne og spidserne. Du bør dog undgå hårrødderne, da det vil få håret til at klaske.

Guide - Sådan tæmmer du krøllerne med kokosolie

Et krøllet hår er smukt og misundt af mange, men har du krøller, så ved du også hvor meget pleje, der skal til for at få dem til at fremstå smukke og ikke som et kruset roderi. Et krøllet hår eller et hår med meget fald har en tendens til at kruse, specielt hvis vejret er fugtigt. Et krøllet hår er utrolig modtagelig overfor fugt.

Derfor vælger mange krøltopppe også at bruge en hårlak til krøllet hår, som beskytter håret mod fugt. Den samme virkning kan du faktisk få med kokosolie. Kokosolie går nemlig ind og fylder håret med naturlig fugt, så det ikke på samme måder bliver påvirket af omgivelserne.

Sådan gør du: Vil du gerne undgå kruset hår, så vask dit hår som du plejer og tryk forsigtigt vandet ud af dine krøller. Det er vigtigt, at du lader krøllerne beholde deres form. Når du har trykket så meget vand, som du kan ud af håret, så er det tid til olie.

Varm en teskefuld kokosolie op i dine håndflader og kram dine krøller ved at vende hovedet nedad og kramme håndfulde af krøller, så de alle får en helt tynd coating. Undgå at ram hovedbunden.

Ved hovedet opad igen og lad håret lufttørre. Denne behandling giver dig smukt adskilte krøller med en flot shine og du undgår kruset og umedgørligt hår.

5 ofte stillede spørgsmål til brug af kokosolie i håret

Hvorfor er kokosolie godt for håret?

Kokosolie er utrolig fugtgivende og dermed godt for håret. Det skyldes blandt andet det høje indhold af laurinsyre.

Hvor ofte må man bruge kokosolie i håret?

Hvor ofte du bør bruge kokosolie i håret afhænger af din hårtype og hvor tørt dit hår er. Jo tørre eller kruset din hår er jo mere har det brug for fugt og jo oftere bør du bruge en kokosolie i håret.

Hvilken kokosolie er den bedste til håret?

Den bedste kokosolie til håret er en økologisk kokosolie.

Giver kokosolie længere hår?

Kokosolien i sig selv giver ikke længere hår, men hvis du massere din hovedbund med kokosolie så fremmer du blodcirkulationen og dermed hårets vækst.

Er det lige meget hvilken type kokosolie jeg bruger i håret?

Nej, du bør undgå at bruge en rå kokosolie, som den du bruger i madlavningen. Den vil få dit hår til at klaske og er svær at vaske ud.

Artiklen er skrevet af
Skriv til Simone

Simone er autodidakt når det kommer til brugen af makeup, hudpleje, hårprodukter mv. Hendes egne erfaringer er derfor dem der danner udgangspunktet for hendes anbefalinger. Hun er med her på Bapoon.dk, da hun kan give en anden vinkel på skønhed end den professionelle.

Bedøm denne artikel
23 stemmer, gennemsnit: 4.7 / 5