Hjemmelavet ansigtsmaske til alle hudtyper (14 opskrifter)

Hjemmelavet ansigtsmaske til alle hudtyper (14 opskrifter)

Med en hjemmelavet ansigtsmaske får du selvforkælelse på højeste niveau! Du får her selvforkælelse på budget, der ikke koster en bondegård. Du har formentlig allerede de fleste af ingredienserne i køkkenet? Bliv klogere på hvordan du laver den rigtige ansigtsmaske til netop din hudtype - med fødevarer du allerede har indenfor hjemmets fire vægge - lige her i artiklen!

Af Skønhedsblogger
Indholdet er opdateret torsdag d. 29. juli 2021 og er oprindeligt udgivet tirsdag d. 1. juni 2021.

Hjemmelavet ansigtsmaske DIY - så nemt er det!

At lave en hjemmelavet ansigtsmaske er ikke spor svært og du har formentlig allerede de fleste ingredienser rundt omkring i køkkenet.

Vi kan nok alle have behov for lidt selvforkælelse fra tid til anden? En god måde at forkæle sig selv og ens hud kunne være ved at bruge en lækker ansigtsmaske.

Den gode ansigtsmaske behøver dog hverken at koste en bondegård eller indeholde alle de smarte ingredienser, som man hører om i forskellige reklamer. Du kan faktisk lave en hel del forskellige af slagsen, blot med ting du allerede har indenfor hjemmets fire vægge…

Jeg håber at du også vil tage en kort stund med benene oppe, kroppen på langs af sofaen - krydret med lidt selvforkælelse til huden - det fortjener vi alle!

Nedenfor finder du et par af de bedste opskrifter på hjemmelavede ansigtsmasker jeg kender til.

Hjemmelavet ansigtsmaske til normal hud med avocado, gulerod & olivenolie

  • God maske til normal ansigtshud
  • Fugter huden
  • Efterlader huden elastisk og sund

Det skal du bruge, sådan gør du & sådan bruger du masken:

  • ½ avocado
  • 1 gulerod
  • 1 spsk olivenolie
  1. Kog guleroden indtil den bliver blød.
  2. Mos avocadoen og guleroden til en fin ensartet masse og tilsæt olivenolie.
  3. Lad ansigtsmasken køle af og påfør den i ansigtet. Lad den sidde i 10 - 15 minutter.
  4. Skyl masken af med varmt / lunkent vand og afslut med koldt vand.

Hjemmelavet yoghurt ansigtsmaske til normal & tør hud

  • Bedst til normal og tør ansigtshud
  • Fjerner misfarvninger på huden
  • Reducerer rynker
  • Plejende og opstrammende effekt

Det skal du bruge, sådan gør du & sådan bruger du masken:

  • 1 dl græsk yoghurt
  • 3 dråber olivenolie
  • 1 spsk honning
  1. Bland yoghurt, olivenolie og honning til en ensartet masse.
  2. Fordel ansigtsmasken jævn i ansigtet. Lad den virke i 15 - 20 minutter.
  3. Skyld masken af med varmt vand.

Hjemmelavet ansigtsmaske til normal & tør hud med banan & honning

  • God til normal og tør ansigtshud
  • Fugtgivende effekt
  • Forfriskende for huden
  • Efterlader huden glattere og fastere

Det skal du bruge, sådan gør du & sådan bruger du masken:

  • 1 skrællet banan
  • 1 spsk honning
  • 2 - 4 dråber citron- eller appelsinsaft
  1. Mos bananen og tilsæt honning samt citrussaft. Bland til en ensartet masse uden klumper.
  2. Rens ansigtet før du smører ansigtsmasken på.
  3. Påfør masken og lad den virke i 15 - 20 minutter.
  4. Vask den af med varmt vand og afslut med koldt vand.

Hjemmelavet granatæble ansigtsmaske til normal & tør hud

  • Perfekt til normal og tør hud
  • Fjerner døde hudceller i ansigtet
  • Indeholder C-vitamin og antioxidanter
  • Efterlader ansigtshuden blød og glad

Det skal du bruge, sådan gør du & sådan bruger du masken:

  • 2 spsk granatæblefrø
  • 1 dl havregryn
  • 2 spsk kærnemælk
  • 2 spsk honning
  1. Blend granatæblefrø og havregryn i en blender.
  2. Tilsæt kærnemælk og honning og blend masken indtil du har en ensartet masse.
  3. Påfør ansigtsmasken i ansigtet og lad den sidde i 10 - 15 minutter.
  4. Skyl den af med varmt vand og afslut med koldt vand.

Hjemmelavet ansigtsmaske til tør hud med agurk & honning

  • God ansigtsmaske til tør hud i ansigtet
  • Plejende og blødgørende
  • Virker beroligende på huden
  • Efterlader huden frisk og sund

Det skal du bruge, sådan gør du & sådan bruger du masken:

  • 200 g honning
  • 10 dråber olivenolie
  • 4 - 7 afkølede agurkeskiver
  1. Bland honning og olivenolie til en ensartet masse i en skål.
  2. Påfør ansigtsmasken og vent 5 minutter.
  3. Læg nu de afkølede agurkeskiver rundt omkring i ansigtet - på kinder, pande, hage o.lign. steder hvor de kan balancere og blive liggende.
  4. Lad masken og agurkerne sidde i 15 - 20 minutter.
  5. Afslut din ansigtspleje ved at skylle masken af med varmt vand og afslut med koldt vand.

Hjemmelavet ansigtsmaske til tør hud med avocado & banan

  • God ansigtsmaske til tør ansigtshud
  • Fugtgivende effekt
  • Virker plejende og beroligende på huden

Det skal du bruge, sådan gør du & sådan bruger du masken:

  • 1 avocado
  • ½ banan
  • 1 spsk honning
  1. Mos eller blend banan og avocado til en ensartet masse.
  2. Varm let honningen så den er lun. Tilsæt honning i din banan og avocado mos - bland grundigt.
  3. Fordel masken i ansigtet og lad den virke i 15 - 20 minutter.
  4. Vask ansigtet grundigt med varmt vand og afslut med koldt vand.

Hjemmelavet ansigtsmaske til fedtet hud med A38 & agurk

  • Bedst til fedtet hud
  • Kølende effekt på huden
  • Fjerner overskydende fedt og olie fra ansigtshuden
  • Virker rensende og modvirker bumser

Det skal du bruge, sådan gør du & sådan bruger du masken:

  • 2 spsk A38 el.lign. naturel yoghurt
  • ½ revet agurk
  • 1 tsk citronsaft
  1. Bland A38, revet agurk og citronsaft i en skål.
  2. Fordel ansigtsmasken jævnt i ansigtet og lad den virke i 15 - 20 minutter.
  3. Vask masken af med lunkent vand efterfulgt af koldt vand.

Hjemmelavet ansigtsmaske til fedtet hud med æble & honning

  • God mod fedtet hud i ansigtet
  • Forebygger mod fedtet hud
  • Opstrammende effekt på huden
  • Efterlader huden sund og blød

Det skal du bruge, sådan gør du & sådan bruger du masken:

  • 1 revet æble
  • 5 spsk honning
  1. Giv honningen en let opvarmning og tilsæt det revne æble. Bland til en ensartet masse.
  2. Fordel masken i ansigtet og lad den virke i 15 - 20 minutter.
  3. Skyl masken af ansigtet med lunkent vand og afslut med kold vandt.

Husk at tjekke temperaturen på honningen, så den ikke brænder på huden!

Hjemmelavet ansigtsmaske til fedtet hud med tomat & citron

  • God mod fedtet hud
  • Fjerner overskydende fedt
  • Rensende effekt
  • Virker opstrammende på huden

Det skal du bruge, sådan gør du & sådan bruger du masken:

  • 1 tomat
  • 1 tsk citronsaft
  • 1 tsk havregryn
  1. Bland tomat, citronsaft og havregryn i en skål til en ensartet masse.
  2. Påfør masken i ansigtet og lad den virke i 10 - 15 minutter.
  3. Vask den af med varmt vand

Hjemmelavet ansigtsmaske til fedtet hud med banan & sukker

  • God ansigtsmaske mod fedtet hud
  • Plejer huden
  • Fjerner overskydende fedt i ansigtet
  • Exfolierende effekt på huden

Det skal du bruge, sådan gør du & sådan bruger du masken:

  • 1 banan
  • ¼ kop sukker
  • ½ kop brun farin
  1. Mos bananen og tilsæt sukker samt brun farin. Bland til en ensartet masse.
  2. Påfør ansigtsmasken og lad den sidde i 10 - 15 minutter.
  3. Vask den af med varm vand og afslut med koldt vand.

Hjemmelavet ansigtsmaske til tør hud med honning & yoghurt

  • God maske til tør hud
  • Yderst velduftende

Det skal du bruge, sådan gør du & sådan bruger du masken:

  • 1 tsk havregryn
  • 2 tsk honning
  • 1 tsk yoghurt
  1. Bland havregryn, honning og yoghurt til en ensartet masse.
  2. Påfør masken og lad den sidde i 15 - 20 minutter.
  3. Vask ansigtet med lunkent

Hjemmelavet ansigtsmaske til fedtet hud med æg

  • God maske til fedtet hud

Det skal du bruge, sådan gør du & sådan bruger du masken:

  • 1 æggeblomme
  • 1 tsk honning
  • 1 banan eller avocado
  • 2 spsk grøn te
  • 10 - 20 g gær
  • Evt. lidt citron- eller limesaft
  1. Bland honning, te og gær sammen til en ensartet masse.
  2. Tilsæt æggeblomme og en most banan
  3. Påfør ansigtsmasken og lad den virke i 5 - 10 minutter.
  4. Vask den af med lunkent vand.

Hjemmelavet ansigtsmaske til sart hud med æg & smør

  • Effektiv ansigtsmaske til sart hud

Det skal du bruge, sådan gør du & sådan bruger du masken:

  • 1 æggeblomme
  • ½ avocado eller banan
  • 25 g smør
  1. Smelt smørret og lad det afkøle.
  2. Bland æggeblomme med en most avocado eller banan og rør op med det smeltede smør.
  3. Smør masken i ansigtet og lad den virke i 10 - 15 minutter.

  4. Vask den af med lunkent vand.

Husk at tjekke temperaturen på massen inden du påfører den i ansigtet!

Hjemmelavet ansigtsmaske skrubbemaske med kaffegrums

  • Exfolierende effekt
  • Fjerner døde hudceller i ansigtet
  • Blødgørende effekt på huden

Det skal du bruge, sådan gør du & sådan bruger du masken:

  • 1 del Kaffegrums (sukker el. salt kan også anvendes)
  • 1 del olie
  1. Bland kaffegrums og olie i forholdet 1:1.
  2. Massér huden med skrubbemasken og lad den efterfølgende sidde i 5 - 10 minutter.
  3. Vask den af med lunkent vand.

Du vil måske også læse...

Artiklen er skrevet af
Skriv til Simone

Simone er autodidakt når det kommer til brugen af makeup, hudpleje, hårprodukter mv. Hendes egne erfaringer er derfor dem der danner udgangspunktet for hendes anbefalinger. Hun er med her på Bapoon.dk, da hun kan give en anden vinkel på skønhed end den professionelle.

3 ofte stillede spørgsmål til hjemmelavede ansigtsmasker

Det bedste tidspunkt at bruge ansigtsmaske er individuelt og efter behov. Ansigtsmasken skal ikke være en del af din daglige hudplejerutine, men være et supplement til den.

Mos en avocado og bland med olivenolie, honning og æggehvide. Så nemt er det at lave en hjemmelavet ansigtsmaske. Find flere opskrifter på hjemmelavede ansigtsmasker online.

Ja, en ansigtsmaske kan være godt for huden - specielt hvis du døjer med uren hud, bumser el. hudorme, fedtet el. tør hud o.lign. udfordringer.

Bedøm denne artikel
19 stemmer, gennemsnit: 4.8 / 5