Korte øjenvipper og tynde bryn er der ingen, der nogensinde har drømt om. Der findes dog (heldigvis) en hel del måder hvorpå du kan få fyldigere øjenbryn- og vipper. Det kunne f.eks. være en god øjenvippe- eller øjenbryn serum, lidt farve (vippefarve, blyant eller øjenskygge) eller måske de populære hårvitaminer. Her i denne guide til fyldigere bryn og vipper finder du de mest populære muligheder, som jeg også selv anvender!
... sagde ingen nogensinde! Vi er nemlig godt klar over, at bryn og vipper er med til at definere et ansigt, skabe dybde og struktur. Det er ligeså måden hvorpå vi kan fremhæve øjne og ansigt.
Det er langt fra alle der er født med flotte lange øjenvipper og fyldige øjenbryn. Det er der dog råd for. I dag findes der et hav af forskellige produkttyper, der hver og en kan hjælpe os godt på vej. Nogle af dem giver os en semi-permanent løsning og andre en løsning der holder dagen ud, men må gentages igen næste dag.
Læs med nedenfor hvor jeg vil komme ind på de metoder jeg selv anvender i jagten på fyldigere bryn og vipper.
Følger du med i diverse magasiner, lyttet til venindernes snak eller været en tur på Instagram, så har du formentlig hørt om øjenbrynsserum. Med serum til bryn kan man stimulere deres hårvækst, så man allerede efter blot et par uger kan opleve at få fyldigere bryn.
Serum er ingen mirakelkur og kan derfor ikke, på magisk vis, frembringe nye hårstrå på steder, hvor der ikke tidligere har været hårvækst. Dog kan serum stimulere eksisterende hårvækst og give de bedste forudsætninger for mere fyldige bryn.
Med vippeserum vil man opleve, at vipperne bliver længere og fyldigere. Det enkelte vippehår bliver dog ikke tykkere, men man vil som regel få flere vippehår, hvorfor udtrykket kan synes sådan.
Det er selvfølgelig også vigtigt at kende til det faktum, at øjenvippe vippeserum ikke på magisk vis kan fremtrylle hårvækst på steder hvor der ikke tidligere har været hårstrå.
Serum til vipper er dog den bedste måde hvorpå man kan booste vippernes hårvækst og efter en periode se en synlig forskel!
Har du en fornemmelse af, at håret bliver tyndere, så gælder det formentligt også for dine bryn og vipper. Er du kvinde og har været gravid - så kender du formentlig alt til tyndt hår!
Det er specielt kvinder lige omkring og efter overgangsalderen, der kan opleve en tyndere hårvækst, grundet kroppens hormonelle forandringer.
Har du hverken været gravid eller har en alder omkring overgangsalderen, men oplever fortsat tyndere hår, så kan årsagen være mangel på vitaminer og mineraler. Mangel på vitaminer og mineraler kan også lede til tidlig hårtab.
Overvej et kosttilskud til håret, i form af hårvitaminer, der indeholder biotin og/eller zink og kan styrke håret indefra.
Vidste du, at farver man sine bryn og vipper, så vil selv det mindste hårstrå fremstå og syne af mere?
Hvad end du oplever grå og stive hårstrå i brynene eller har et ønske om, at de fremstår og syner af mere, så kan du med fordel farve dem. Vælg en flot permanent farve til bryn og vipper eller start ud med en farvet bryngele.
At farve bryn bør ikke stå alene, men evt. kombineres med en god serum til selvsamme.
At fjerne hårstrå tager få sekunder, men at få dem tilbage kan tage uger og måneder. Pluk derfor varsomt når du går i gang med at trimme de vildtvoksende vippe- og bryn hårstrå.
Førend du hiver din pincet frem, så husk gerne lige på, at man ikke skal plukke alt for mange hår over brynet. De kan synes små og ligegyldige, men de er med til at definere brynet og give det fylde.
Har du tomme huller i brynene eller synes du blot, at der måske er lidt for langt mellem brynhårene, så kan du med fordel tegne dine bryn op. Undgå dog for guds skyld, at de kommer til at fremstå malet. Sådan tegner du dine bryn op, så du kan dække hullerne heri: