Julegaveidéer - Se alle de bedste tilbud på produkter, vi allerede elsker og anbefaler! Julegaveidéer - Se alle de bedste tilbud ❯
Sådan finder du den skægtype der klæder dig bedst (Guide)

Sådan finder du den skægtype der klæder dig bedst (Guide)

En af de største trends i øjeblikket er skæg og tillader din skægvækst det, så hop med på vognen og anlæg dig skæg. I denne artikel kigger jeg nærmere på hvilke skægtyper der passer bedst til de forskellige ansigtsformer. Læs med videre og få masser af inspiration om skæg styles og skægpleje.

Af Bapoons skægentusiast
Indholdet er opdateret mandag d. 18. oktober 2021 og er oprindeligt udgivet mandag d. 11. oktober 2021.

Fremhæv dine ansigtstræk med et velplejet og veltrimmet skæg

Skæg giver dig en fantastisk mulighed for at fremhæve de ting du elsker ved dit ansigt og samtidig skjule træk du er mindre glad for.

Lige nu dikterer moden skæg og du har sikker venner i din omgangskreds som rocker det fedeste skæg. Men det er ikke ensbetydende med at det er den bedste skæg style for dig.

Hvilken skægtype der klæder dig bedst har nemlig meget at gøre med din ansigtsform.

Læs med videre hvor jeg gennemgår de forskellige ansigtstyper så du kan få tips til hvad der vil klæde dig bedst. Sidst i artiklen får du mine bedste råd til hvordan du holder dit skæg sundt og velplejet.

Hvilken ansigtsform har du?

Din ansigtsform har stor betydning for, hvilken type skæg der vil klæde dig. Hvis du har haft skæg før, så har du muligvis allerede sporet dig ind på, hvilket skæg der klæder dig bedst.

Men hvad du muligvis ikke er klar over er, at du med skæg kan modellere dit ansigt næsten som du ønsker det. Du kan gøre dit ansigt slankere eller give det mere fylde. Du kan fremhæve områder i dit ansigt og skjule andre.

Men for at opnå et godt resultat så er det vigtigt at dit skæg klæder dit ansigt. Læs med videre og få fif til hvilket skæg der passer bedst til dig.

Ovalt ansigt

Hvis du har en oval ansigtsform, så har du næsten frit spil, når det kommer til hvilke skæg styles og skæg længder, der vil klæde dig.Det giver en stor frihed til at prøve forskellige styles.

Du bør dog holde dig fra skæg styles som er for firkantet omkring hagepartiet, da det vil skabe uligevægt i dit ansigt.

Firkantet ansigt

Hvis du har et firkantet ansigt, så har du et bredt kæbeparti. En markeret kæbe er attraktiv, men du skal passe på ikke at vælge skæg styles som har meget fylde på kinderne, da det blot vil få dit ansigt til at virke endnu bredere og mere firkantet.

Faktisk kan du bruge skyggerne fra skægstubbe til at skulpte dit ansigt. Hvis du for eksempel klipper skægget på kæbepartiet helt kort, så vil det lave en skygge i dit ansigt som vil få ansigtet til at syne mere ovalt.

Rundt ansigt

Hvis du har et rundt ansigt, så kan du bruge skæg til at få ansigtet til at virke mere markeret. Det kan du gøre ved at understrege kindbenene med skæg. Det gør du ved at lade skæglinjen gå helt op til under kindbenene.

Dermed skjuler du den ekstra fylde under skægget og får dit ansigt og dine kindben til at virke mere markeret.

Du kan også lege med formen på dit overskæg, her vil lige linjer igen være med til at bryde de runde former i ansigtet.

Spidst ansigt

Hvis du har et spidst ansigt altså et spidst kind- og hageparti, så kan du skabe illusionen om et mere ovalt ansigt ved at skabe fylde på kinderne og samtidig undgå for meget skæg omkring hagen. Har du et spidst ansigt og vælger skæg med længde på hagen, så vil dit ansigt komme til at syne endnu mere spidst.

De bedste resultater vil du i stedet få med et fuldskæg som er let at klippe til så der er mere fylde på kinderne og kæben men mindre under og omkring hagen.

Stor ansigt

Hvis du har et stort ansigt, så skal du holde din skægvækst på et minimum, da dit ansigt ellers vil syne endnu større.

Du kan dog bruge bakkenbarter og skæg vækst på kindbenene og under hagen til at gøre ansigtet mere markedet. Men i det store hele så er det mest klædeligt til et stort ansigt at være glatbarberet.

Lille ansigt

Hvis du har et lille ansigt, så kunne man foranlediges til at tro, at et stort skæg vil få det til at syne større. Men faktisk vil et stort skæg let gå ind og opsluge ansigtet og få det til at syne endnu mindre.

Det betyder dog ikke, at du ikke kan have fuldskæg hvis du har et lille ansigt. Du skal bare sørge for at holde skægget trimmet, så det ikke overtager dit ansigt. Det er ligeledes en dårlig idé at have for langt et skæg, da det igen vil fejl proportionere ansigtet.

Vigende hage

Hvis du har en vigende hage, så betyder det, at hagen er trukket tilbage i ansigtet og at hage og hals næsten går ud et. Det er ikke nogen markant kæbelinje. Den kan du skabe ved at gro et fuldskæg.

Fordelen ved et fuldskæg er nemlig, at du kan skulpte det lige som du vil og dermed også så det giver en definition af et kæbeparti.

Et lækkert skæg er et velplejet skæg

Der er tre ting, der skal gå op i en højere enhed, hvis du gerne vil have et lækkert skæg som du får rosende komplimenter for. Det skal klæde dit ansigt og dine ansigtstræk og så skal det være velplejet og veltrimmet.

Jeg håber, du har fået nytte af min gennemgang af ansigtstyper og hvilke skægtyper der er mest flatterende til disse. Måske har du endda fået inspiration til at ændre dit eget skæg en anelse.

Det fede ved skæg er, at det hurtigt vokser ud, hvis du får lavet en fejl eller vælger en stil, der ikke ser så godt ud i virkeligheden, som du havde forestillet dig. Som oftest er du nemlig ikke nødt til at trimme skægget helt i bund, men kan nøjes med at trimme det en anelse kortere.

Skægtrimmer, barbermaskine eller barberkniv

Afhængig af hvilken skæg stil du har valgt, så er alfa omega, at du sørger for, at skægget er veltrimmet. Det kan ofte betyde, at du nødt til at bruge en kombination af flere barberformer for at opnå det ønskede resultat.

Kræver den type skæg som du har valgt, at dele af skægget er glat barberet, så kan du vælge at klare det med en almindelig barbermaskine. Det giver en hurtig og nem barbering, hvilket kan være praktisk i hverdagen.

Du kan også gå old school og bruge barberkniv, barberkost og barbersæbe. Det giver en ultra tæt barbering og så ser barbersættet godt ud på badeværelseshylden.

De fleste vælger dog en barberskraber og en gang barberskum, barbercreme eller barbergel alt efter præference.

Når det kommer til selve skægget, så er der intet bedre end en skægtrimmer, ikke at forveksle med en hårtrimmer. En skægtrimmer kan trimme skægget helt ensartet i flere forskellige længder. En skægtrimmer har samtidig et præcisions skær, som er effektivt, når du skal lave de helt skarpe afgrænsninger mellem skæg og kind / hage.

Skægpleje

Når du har fået trimmet og barberet dig, så skægget står helt skarpt, så er du kommet langt, men det er vigtigt, at du også husker at pleje skægget. Det er noget mange mænd glemmer. Men hvis du gerne vil have et sundt og velplejet skæg, så er det vigtigt, at du både plejer skægget, så det får masser af fugt, men det er også vigtigt, at du plejer din ansigtshud inden under skægget.

Flere og flere mænd har fået øjnene op for vigtigheden af en god hudplejerutine. Det er nemlig ikke kun kvinder, der får rynker med tiden eller som kan lide af uren hud. Derfor er produkter som ansigtscreme til mænd også ved at være standard på et herre badeværelse. Men når det kommer til skæg, så er mange mænd stadig lidt på bar bund, når det kommer til plejeprodukter. Du har flere muligheder:

Skægshampoo

En skægshampoo er en særlig mild shampoo, som er udviklet til effektivt at fjerne snavs og produktrester i skægget samtidig med, at den er nænsom mod ansigtshuden.

Mange mænd begår den fejl, at de bruger deres hårprodukter til at pleje skægget. Det er en fejl. Der er nemlig stor forskel på huden i hovedbunden og huden i ansigtet. Brug derfor altid en skægshampoo når du vasker dit skæg. Afpas mængden af produktet med hvor meget skæg du har.

Skægbalsam

Der findes mange forskellige skægtyper. Nogle har helt fint og blødt skæg og andre har skæg, der minder mest om ståluld. Alle har dog brug for en god skægbalsam da en skægbalsam går ind og booster skægget med masser af fugt, hvilket giver skægget glans og får det til at se sundt ud.

Hører du samtidig til en af dem der har groft og kradsende skæg, så vil en skægbalsam gå ind og hjælpe med at blødgøre skægget. Det gør det rarere at røre ved, men det gør det også lettere at trimme.

Skægvoks

Skægvoks kan umiddelbart minde om hårvoks, men det har som oftest en noget hårdere konsistens og kræver, at du varmer det lidt ekstra op mellem hænderne, inden du kommer det i skægget.

En skægvoks er fyldt af nærende egenskaber, som giver fugt og en smule glans til dit skæg samtidig med, at det hjælper dig med at kontrollere skægget. Har du valgt en skæg style hvor du har meget skæg, så kan det være svært at styre uden et styling produkt som skægvoks.

Skægolie

En god skægolie går ind og giver dit skæg en kæmpe boost af fugt samtidig med, at det giver en naturlig og flot shine og glans til skægget. Når du bruger skægolie, kommer du ikke til at se olieret ud, der skal du bruge et pomade lignende produkt. Men du får genskabt skæggets naturlige glans.

En god skægolie vil også gøre dit skæg mere blød og medgørligt og så vil den naturligt trænge gennem skægget og ind i huden, hvor den vil pleje denne med fugt.

Er du blevet klogere på hvilken skæg type der klæder dig bedst?

Så er vi ved at være ved vejs ende. Jeg håber, du er blevet meget klogere på hvilke typer skæg, der vil klæde din ansigtsform og ansigtsstørrelse bedst. Husk at det ikke er nok at skægget klæder dit ansigt. Skægget skal også være velplejet.

Artiklen er skrevet af • Bapoons skægentusiast
Skriv til Philip Lund

Philip er en ægte skægentusiast. Han barberer fra tid til anden skægget helt i bund, blot for og se hvordan det vokser og arter sig med en ny teknik, klipning, grooming el.lign. eksperiment. Han ved en ting eller to om skægpleje!

Bedøm denne artikel
11 stemmer, gennemsnit: 4.7 / 5