Frisørens 7 tips til at beskytte håret mod solens stråler

Vi er nok alle klar over, at solens stråler ikke er specielt gode for vores hud, men vidste du, at de ej heller er gode for vores hår? Læs her i artiklen frisørens 7 tips til at beskytte håret mod solens skadelige stråler.

Af Frisør
Indholdet er opdateret onsdag d. 21. april 2021 og er oprindeligt udgivet onsdag d. 21. april 2021.

Hår og sol, derfor er solbeskyttelse til håret så pokkers vigtigt

Kære du, der formentlig bevæger dig i solens dejlige varme stråler af flere omgange i løbet af dagen - husk dit hår.

Før jeg blev frisør og blot havde en personlig interesse for faget hørte jeg helt afgjort til den del af befolkningen, der ikke kendte til vigtigheden af, at håret også skulle have solbeskyttelse.

Der findes dagcreme med solfaktor, solfaktor til læberne osv. Udvalget - til huden - er enormt.

De glemmer dog den utroligt vigtige solbeskyttelse af hår og hovedbund. Læs nedenfor hvilke tiltag du kan gøre for at beskytte lokker og hovedbund på bedste vis.

Et par af mine tips kræver en investering i f.eks. en hat, som du finder tip til i nr. 1, men ellers er der også en hel del af dem, der blot kræver lidt sund fornuft. Jeg håber at du også kan bruge dem.

1. Udvid garderoben med en hat, kasket, tørklæde, turban el.lign.

At beskytte håret kan enten gøres med hårplejeprodukter eller en fysisk barriere. Det er netop her, at dette tip om garderobe-udvidelsen kommer ind i billedet.

Du kan skærme af for solens ultraviolette stråler med en flot hat, et lækkert tørklæde (ikke gennemsigtigt), en smart kasket eller måske en turban-lignende hat.

Hvorom alt er, vil du med denne tilgang til solbeskyttelse, både få beskyttet hårstrå og hovedbund. Du kan med fordel folde langt hår op og gemme det inde i hovedbeklædningen.

2. Lad håret flyve frit - løst hår er god solbeskyttelse

Der er vistnok ej heller noget bedre end løst hår, der får lov til at flyve i vinden, alt i mens man cykler med sommerstemning i hele kroppen.

Har du tørt sommerhår, så vil lokkerne ikke have godt af en stram knold. De vil i stedet for sætte på at du lader dem hænge løst og flagre. Skal håret sættes op, så gør det med en mere skødesløs og løs knold.

Du opnår selvfølgelig ikke solbeskyttelse af at have løst hår, men det er et godt alternativ til den stramme håropsætning, som man typisk vælger pga. varmen.

3. Beskyt håret inden du springer i poolen

Jeg har tidligere slået et slag for, at man bør fugte håret inden man hopper på hovedet i poolen på hotellet. Det kan måske virke lidt ironisk, at man skal fugte håret inden det bliver vådt, men forklaringen får du selvfølgelig også:

Har du tørt hår vil det suge fugten i luften til sig, men også absorbere vand fra poolen. Du får dermed klorin i håret. Klorin giver håret et grønt skær og tørrer dem endnu mere ud.

Del derfor en flaske kildevand med håret eller medbring en sprayflaske med almindelig postevand til poolkanten. Spray dit tørre sommerhår med postevandet og undgå dermed, at klorinen absorberes i håret mere end højst nødvendigt.

Du kan med fordel gentage din fugtning af håret med postevand inden du igen går i poolen, hvis du har ligget på strandstolen en rum tid og håret i mellemtiden er blevet tørt.

4. Husk en god balsam med solbeskyttelse

Når man taler sommerhår falder tankerne også på det frække beach look, der har tørre totter som omdrejningspunkt. Vi er helt enige - det ser hammer godt ud, men.

Når det kommer til pleje af håret i solen, så er en god og fugtgivende balsam alfa og omega for dit hårs overlevelse i solens stråler.

Vælg gerne en balsam med solbeskyttelse i, så du dermed opnår både fugtning og aktiv solbeskyttelse i et og samme produkt. Der findes i øvrigt også leave-in balsam med solbeskyttelse i.

Er du i tvivl om hvorvidt din nuværende balsam indeholder en form for solbeskyttelse, så gør den det formentlig ikke. Det plejer at stå fremhævet på bagsiden af emballagen.

5. Vask hovedbunden, men ikke håret

Efter en dag lang dag ved stranden, med sol og saltvand ad libitum, sætter vi nok alle pris på en tur under bruseren efterfulgt af en omgang aftersun.

Sved og saltvand betyder ofte, at vi vasker håret mere om sommeren. Det er helt forståeligt. Det kan dog skade håret mere end man måske lige skulle tro.

Kan du ikke undgå den daglige tur under bruseren, så prøv så vidt muligt kun at vaske din hovedbund og ikke håret. Kan man overhovedet det? Ja. Kommer du ikke helt i mål med din mission, så sørg blot for, at du ikke bruger alt for meget shampoo i selve længderne.

Husk gerne at bruge både en fugtgivende shampoo og balsam i sommerperioden.

6. Drop hårfarven og lad din naturlige farve træde frem

Vi kan være helt enige i, at synlige udgroninger kan gøre det fristende at friske håret op med lyse striber eller en ny hårfarve. Du bør dog for så vidt muligt undgå, at udsætte dine lokker for kemikalier henover sommeren.

Dit hår er i forvejen sat på arbejde under solens skadelige UV-stråler. En hårfarvning vil bestemt ikke hjælpe lokkerne i den rigtige retning.

7. Forkæl håret med en fugtgivende hårkur

Henover sommeren vil håret uden tvivl gå fra tørt til fugtigt og fugtigt til tørt af flere omgange. Det er netop årsagen til, at du bør huske dine fugtgivende hårprodukter - herunder en god hårkur der kan tilføre lokkerne den fugt de higer efter.

Konklusion

Når alt kommer til alt bør vi nok overveje vores ophold i solen - både for huden, men også for hårets skyld.

Ovenstående tips er dem jeg selv deler ud af til kunder. Nogle vælger at købe et hårprodukt med solbeskyttelse i og andre går med en ny hat, mindre tid under solens stråler eller tippet med vandflasken før poolturen.

Jeg håber at du har kunne bruge mine tips. God sommer!

Bedøm denne artikel
21 stemmer, gennemsnit: 4.8 / 5